Udsigtspunkt i Nørreskoven

Vejle Kommune ønsker at udvikle en række udsigtspunkter i de storslåede landskaber i Vejle Kommune. Ved at understrege de naturlige udsigter med nye anlæg af høj arkitektonisk kvalitet, ønsker kommunen at skabe nye attraktioner, der giver flere adgang til at opleve landskabet, og samtidig tager hensyn til natur og landskabsværdier.

bænk udsigtspunkt
Udsigtspunkt Nørremarksskoven

De store højdeforskelle og de stejle skrænter, som findes i landskaberne om­kring Vejle Ådal og Vejle Fjord betyder, at området byder på mange storslåede udsigter. Der er udvalgt 15 udsigter, som viser forskelligheden i Ådalens landskab.

Vejle Kommune forventer, at de 15 steder udvikles over tid i deletaper, så der til sidst dannes et netværk af udsigtspunkter.

For tre udsigtspunkter - ved Hvidbjerg, Nørreskoven og Tør­skind – er der udarbejdet forslag til hvordan udsigtspunkterne kan udformes.

Til Nørreskoven har arkitektfirmaet EFFEKT tegnet en cirkelformet udsigtsbro, hvor oplevelsen allerede begynder i skoven og fortsætter på vandringen ud mellem trækronerne inden udsigten åbner sig op med kig ud over fjorden og ådalen.      

Der arbejdes på at søge midler til realisering af projektet samt indhente de nødvendige tilladelser.

Yderligere information om projektet?

Hvis du har brug for mere information om projektet, er du velkommen til at kontakte den ansvarlige projektleder:

Camilla Jørgensen Teamkoordinator Byudvikling & Arkitektur, Teknik & Miljø
Send e-mail telefon 76 81 22 43