Ofte stillede spørgsmål

Her finder du svar på nogle af de oftest stillede spørgsmål om udviklingsarbejdet på Nørremarken.

  • Hvor mange der bor på Nørremarken i 2021?

    7.098

  • Hvor mange siger prognosen, at der vil bo på Nørremarken i 2034?

    8.820

  • Hvor mange skoler/institutioner er der på Nørremarken?

  • Hvor lang tid det tager at komme til centrum/station på cykel?

    Det tager ca. 15 min. at gå ind til centrum og ca. 10 minutter på cykel.

  • Hvor lang tid tager det at komme på motorvejen?

    5 min i bil.

  • Hvilke rekreative områder ligger med adgang fra Nørremarken?

    • Grejsskoven/Sundhedsskoven
    • Nørreskoven
    • Dyrehaven
    • Mountainbikespor
    • Kløverstier
    • Hundeskoven
    • Skyttehushaven
  • Hvad er Finlandsparken?

    Finlandsparken afdeling 29 er et alment boligområde på Nørremarken, der består af 11 boligblokke. Boligerne ejes af boligforeningen AAB Vejle og har cirka 1600 beboere.

    Finlandsparken blev i december 2018 udpeget som et hårdt ghettoområde på Regeringens officielle ghettoliste. Men en stærk positiv udvikling i området har gjort, at Finlandsparken siden 2020 ikke længere er på listen over hårde ghettoområder i Danmark.

    Boliger og udearealer er siden 2010 blevet renoveret for op imod 500 mio. kroner. Og området fremstår i dag indbydende og attraktivt.

  • Hvorfor er der udarbejdet en udviklingsplan for Nørremarken?

    Finlandsparken blev 1. december 2018 udpeget som et hårdt ghettoområde på regeringens officielle ghettoliste. Som en del af lovgivningen om udsatte boligområder, blev Vejle Kommune og AAB pålagt at udarbejde en fysisk udviklingsplan, der nedbringer andelen af almene familieboliger til 40 pct. inden 2030.

    Vejle Kommune og AAB fik i marts 2019 godkendt ansøgningen om dispensation for Finlandsparken således, at områdeafgrænsningen for Finlandsparken blev udvidet og at udviklingsplanen skal nedbringe antallet af almene familieboliger til 68 pct. i 2030 fremfor 40 pct.

    De nye forudsætninger betød, at Udviklingsplanen efterfølgende kunne udarbejdes med fokus på fortætning, omdannelse og ommærkning i stedet for nedrivning af områdets eksisterende nyrenoverede boliger.

  • Hvad er målet med Udviklingsplanen?

    Gennem arbejdet med Udviklingsplanen vil Vejle Kommune og AAB Vejle sikre, at Nørremarken og Finlandsparken bliver en bydel i social balance.

    Dette skal blandt andet ske ved en fortsat stærk og målrettet boligsocial indsats med et styrket uddannelses- og beskæftigelsesfokus, herunder i arbejde med kombinerede udlejningsværktøjer.

  • Finlandsparken er ikke længere på ghettolisten. Skal udviklingsplanen fortsat realiseres?

    Finlandsparkens er per 1. december 2020 udgået af ghettolisten efter at have været på listen siden 2012. Det sker som følge af en positiv udvikling i arbejdsmarkedstilknytningen.

    Udviklingsplanen for Finlandsparken skal fortsat gennemføres da Vejle Kommune og AAB Vejle har overfor Indenrigs- og Boligministeriet forpligtet sig til at realisere udviklingsplanen frem mod 2030.

    Finlandsparkens udtræden af listen betyder, at Vejle Kommune ikke har boligområder på listen over ghettoområder.

    En politisk aftale indgået i juni 2021 betyder dog, at Vejle Kommune har fire boligområder udpeget som såkaldte forebyggelsesområder.